”
Det var et liv i sus og dus i mormors kolonihavehus” sang Eva Madsen. Og mange har siden sunget med. Med ca. 60.000 kolonihaver her i landet vakte sangen stor genklang. Oprindeligt var kolonihaven dog ikke udtryk for et liv i sus og dus. Tværtimod.
Kolonihavernes forløbere var frihaver, som myndighederne udlagde til fattige, der så fik adgang til frugt, grønt og frisk luft. Og forhåbentlig samtidig afholdt sig fra druk. Disse nyttehaver var forbeholdt de såkaldt værdigt trængende. I modsætning til modtagerne af den offentlige fattighjælp, så mistede de ikke deres politiske og civile rettigheder. For mens modtagelse af fattighjælp blev set som
umyndiggørende, så blev modtagelse af en fattighave omvendt set som myndiggørende. Ud fra princippet om hjælp til selvhjælp.
Etableringen af de første egentlige kolonihaver er forbundet med industrialiseringen og byernes massive befolkningstilvækst i slutningen af 1800-tallet. Første spadestik blev taget i 1884 i Aalborg, hvor haveforeningen blev styret af en demokratisk valgt bestyrelse. Hvilket kom til at danne skole for hele kolonihavebevægelsen.
I et forsøg på, at dæmme op for socialismens udbredelse i arbejderklassen købte partiet Højres organisation
Arbejdernes Værn jordarealer i Guldbergsgade på Nørrebro i København, som arbejderne kunne leje, hvis de betalte kontingent til
Værnet. Samtidig blev de automatisk indmeldt i Højres vælgerforening. Den konflikt, det affødte, førte året efter til dannelsen af det ’upolitiske’ Det Kjøbenhavnske Haveselskab, som købte og anlagde kolonihaver på nabogrunden. Og efterfølgende bl.a. ved Amagerbro og på Vesterbro, hvor Enghaveparken nu ligger.
I starten så arbejderbevægelsen med skepsis på kolonihavernes udbredelse. En socialdemokratisk redaktør er citeret for, at ”
en mand er tabt for bevægelsen, så snart han har fået sig en kolonihave”. Det var også sådan, at Højrepolitikerne, havde tænkt -og ønsket. Men efterhånden begyndte arbejdere og socialt ligestillede selv at danne egne haveforeninger. Ofte på kommunernes ringeste jorder, som f.eks. gamle lossepladser. Kolonihaveforeningerne blev til en bevægelse, som styrkede arbejderkulturen og fællesskabet.
Med ventelister og et fast vurderingssystem har Kolonihaveforbundet ihærdigt forsøgt at holde markedskræfterne og spekulationen stangen, så kolonihaven ikke bliver et fristed forbeholdt mere velhavende byboere.
Kolonihavehusene blev også brugt af de boligløse som helårsbeboelse. I 1930'erne ca. 7000 personer alene i København. Udviklingen fortsatte under 1950’ernes store bolignød.
Hvad blev der i København foreslået, at man skulle gøre ved dette?
Link
https://kolonihave.nu/godt-at-vide/kolonihavens-historie/
SFAH podcast, Radio Stjernen:
https://radiostjernen.dk/kolonihaven-12-arbejderklassens-tabte-hjemstavn
Arbejdermuseet, Kolonihavebevægelsen:
http://www.arbejdermuseet.dk/viden-samlinger/arbejderhistorien/plads-til-os-alle/baggaard-beton-boli...
Kolonihaveforbundets historie:
https://kolonihaveforbundet.dk/om-os/vores-historie/
