I 1976 gennemførte plattedamerne på Den Kongelige Porcelænsfabrik en langvarig strejke for at få forbedret lønnen. På det tidspunkt var minimumslønnen 27,50 kr. og de lavtlønnede kvinder forlangte at få den hævet til 31,50 kr. i timen, hvilket var mere end mange af kvinderne kunne tjene selv på akkord.
Da arbejdsgiverne nægtede at efterkomme kvindernes lønkrav, nedlagde de andre faggrupper på fabrikken (arbejdsmænd, drejere, HKere og håndværkere) arbejdet – i første omgang i
sympati med kvinderne, men efterfølgende stillede de også selv krav. Selvom der altså var flere faggrupper, der strejkede, blev de konfliktende stort set altid omtalt som ”plattedamerne”.
Under strejken opstod over hele landet et omfattende solidaritetsarbejde med støttekomiteer og indsamlinger til de strejkende. Mange af de strejkende malede kongelige mønstre på paptallerkener, som blev solgt for 10 kr. stykket, og de strejkende fortalte om deres kamp på arbejdspladsbesøg og ved støttearrangementer. Strejken opnåede derved en bred sympati i befolkningen.
Efter adskillige ugers konflikt, og efter at arbejdsgiverne havde udsendt lockoutvarsel mod hele den keramiske industri, godkendte de strejkende et forlig, som gav dem 30,50 kr. i timen. Det var en krone mindre end det, de havde krævet, men betød en lønstigning på 3 kr. i timen – og det gjaldt også HK’ere og arbejdsmænd.
Hvor mange uger løb konflikten?
Læs mere her
https://www.arbejdermuseet.dk/viden-samlinger/arbejderhistorien/plads-til-os-alle/naar-baegeret-flyd...