Kvindernes rettigheder og ligeværdige deltagelse i arbejderbevægelsens kamp har ikke altid været en selvfølge. Om end der fra stiftelsen af
Den Internationale Arbejderforening for Danmark i 1871 var fokus på dette. Således var
Internationales sektion 20, som blev oprettet i 1872, forbeholdt kvinder. De havde dog ikke fuldgyldig medlemsstatus af sektionsrådet. Idet mændene mente, at de endnu manglende noget politisk skoling. Sektionen opløstes af myndighederne sammen med resten af
Internationale.
Et af pionertidens diskussionsemner var om kvinderne skulle holdes ude fra arbejdsmarkedet eller integreres i fagforeningerne. Med en kvindeløn på det halve af mændenes blev de af mange opfattet som løntrykkere, der derfor skulle holdes ude fra arbejdspladserne. En strategi som man hos tobaksarbejderne dog fortrød og beklagede 4 år senere, hvor man var ”
kommet til Klarhed om Kvindens Ligeberettigelse med Manden, og følgelig maa den kvindelige Arbejder for det samme Arbejde betales efter samme Forhold som manden”.
I 1873 oprettedes
Den Frie Kvindelige Forening, som i første omgang effektivt indsamlede midler til de fængslede ledere. Men efterhånden udviklede den sig til en politisk aktør. Således fik foreningen sat et ligestillingspolitisk fingeraftryk på
Det Socialdemokratiske Arbejderpartis principprogram fra 1876, hvor man bl.a. krævede valgret til ”
både Mænd og Kvinder”.
Den Frie Kvindelige Forening havde fra starten Louis Pio bevågenhed og støtte i kampen for kvindernes rettigheder.
Da kvindeforeningen i 1876 blev repræsenteret i
De Frie Fagforeningers Centralbestyrelse, fejrede man det ved at skaffe sig en rød foreningsfane. Så den 31. maj 1876 blev den første røde kvindeforeningsfane i Danmark indviet af selveste Louis Pio, der holdt festtalen.
Fanen skulle præsenteres i det kommende grundlovsoptog, hvilket dog afstedkom modstand og misbilligelse fra flere sider. Bl.a. fra formanden for de københavnske smede- og maskinarbejdere, som ikke kunne acceptere, at
Den Kvindelige Frie Forening med sin fane deltog særskilt i optoget. Og under selve optoget udgjorde medlemmer af bl.a. bygningssnedkernes fagforening en slags æres- og sikkerhedsvagt, som omgav fanen og kvindeforeningen for at forhindre, at de blev forulempede.
Hvilket slogan var der broderet på
Den Fri Quindelige Forenings fane?
Foto:
Delegerede på Det Socialdemokratiske Arbejderpartis første kongres på traktørstedet "Gimle" 1876. Meget symbolsk står Louis Pio bag de tre siddende kvindelige delegerede: fra v. : Jaquette Liljencrantz, Cathrine Marie Clausen og F. Petersen.
Link og litteratur
Henning Grelle:
https://www.arbejdermuseet.dk/kvindeliv/kvindefanen/fanen-og-den-frie-kvindelige-forening/fiu:
https://fiu-ligestilling.dk/wp-content/uploads/2019/07/c2242c5b63c449c30b0867628125a09c.pdf Lars K. Christensen m.fl., Arbejdernes historie i Danmark, SFAH’s skriftserie nr. 46, 2007
7
