Blandt især yngre socialdemokrater var der i 1930’erne et ønske om en mere aktiv og synlig antifascisme. Især rettet mod Konservativ Ungdom. Bevægelsen udsprang af
Socialdemokratiske Studenter (SDS). Inspirationen og det ideologiske grundlag hentede man i den tyske organisation
Eiserne Front, som bl.a. havde oprettet deres eget vagtværn. Og hvis logo -de tre skråt nedadvendte pile- symboliserede de tre hovedmodstandere: nazisterne, monarkisterne og kommunisterne. Desuden var de tre pile velegnede til at overmale på plakater og mure med hagekors. I Danmark udlagde man de tre pile, som symboler på arbejderbevægelsens tre strenge: den politiske, den faglige og den kooperative.
Tanken var, at propagandaarbejdet skulle bygge på forenklinger, følelser, symboler og masseffekter. Dvs. psykologiske virkemidler og som sådan et modsvar til nazisternes propaganda. Bevægelsen blev betragtet med mistænksomhed af den socialdemokratiske partiledelse. Ikke mindst da SDS m.fl. i 1933 stiftede
Socialdemokratisk Propagandaforening (S
PF) og der samtidig blev dannet
Aktiv-Socialistiske Front (ASF).
Bevægelsen stod stærkt i DSU’s københavnskreds, hvor man dog forgæves forsøgte at erobre formandsposten. Trods bevægelsens korte levetid i starten af 30’erne øvede den en vis indflydelse på partiets propaganda i resten af årtiet.
Hvilken senere socialdemokratisk statsminister var aktiv i Trepile-bevægelsen og stillede sin studenterhybel til rådighed for dens sekretariat?
Link
https://denstoredanske.lex.dk/Trepilebevægelsen https://www.arbejdermuseet.dk/viden-samlinger/arbejderhistorien/temaer/socialdemokratiske-statsminis...