Julekalenderen er slut

Hansine Lyberth mistede som 16-årig sin far i 1943, og hun måtte derefter opgive at tage en uddannelse, da hun skulle hjælpe sin mor med at forsørge sine fem søskende. Hun arbejdede derefter nogle år på et børnesanatorium og som kiffaq (ung pige i huset).
I begyndelsen af 1950’erne skød et utal af fiskefabrikker op i de større grønlandske byer, og Hansine Lyberth, som på det tidspunkt var blevet gift og mor til tre børn, tog – på trods af sin mands ønske – arbejde på en fiskefabrik. Fabrikkerne blev næsten alle ledet af dansktalende mænd, og kun få arbejdere forstod dansk.
Selvom Hansines danskkundskaber ikke var store, kom hun alligevel hurtigt til at fungere som en slags tillidskvinde for sine kolleger. Fagbevægelsen var på det tidspunkt kun i sin vorden i Grønland, men med hende i front lykkedes det at gennemtrumfe bl.a. højere løn og et minimum af oplæring ved produktionsomlægninger.
Uddannelse lå hende meget på sinde, men først i 1990’erne tog myndighederne initiativ til at etablere Grønlands Fiskeriskole Aalisakkanik Tunisassiornermik Ilinniarfik i Maniitsoq (Sukkertoppen), hvor man uddannede medarbejdere til fiskeindustrien. Efter etableringen af Grønlandsk Arbejder Sammenslutning (GAS - nu SIK) på landsplan blev Hansine Lyberth valgt som tillidsrepræsentant og fællestillidsrepræsentant, og hun var i en periode også valgt til kommunalbestyrelsen, inden hun vendte tilbage til det faglige arbejde, som hun holdt fast i frem til hun gik på pension i 1990.

Læs mere: https://kvindebiografiskleksikon.lex.dk/Hansine_Lyberth

Hansine Lyberth satte i årtier et stærkt præg på både grønlandsk fagbevægelse og politik, men fik aldrig selv en faglig uddannelse. I en alder af 50 år tog hun dog en uddannelse. Hvilken uddannelse var der tale om?