Den første skandinaviske arbejderkongres i 1886, blev starten på et succesfyldt fagligt samarbejde mellem landenes arbejderbevægelser. På dagsordenen var 8-timers arbejdsdag, stemmeret og arbejdsløshed. På de efterfølgende kongresser diskuterede man fælles problemer og praktiske løsninger, som kunne styrke de enkelte landes bevægelser og samarbejdet mellem dem. Det blev fremhævet, at arbejderskandinavismen intet havde til fælles med 1800-tallets romantiske og nationalistiske skandinavisme, som bl.a. De Nationalliberale havde dyrket.
Det vellykkede samarbejde kunne tages som udtryk for, at de tre landes arbejdere, bevægelser og samfund lignede hinanden. Men udover det sproglige og kulturelle slægtskab var der også meget som skilte. Efter 1. Verdenskrig beskrev nordmanden Edvard Bull forskellene, som han så dem:
Land A
-næsten ingen storindustri
-højt udviklet landbrug
-ældste arbejderbevægelse, inspirerede i første fase de andre
-små afstande, dominerende hovedstad, ensartede forhold
der lettede organiseringen
-den bedst organiserede klasse i verden
-socialdemokratisk samarbejde med socialliberalt parti
-fravær af akademikere og teori i bevægelsen
-stærk centralisering
Land B
-storindustri med minedrift, skovbrug og sværindustri
-arbejderne havde et tydeligere klassepræg
-socialdemokratisk samarbejde med borgelige partier
-stærkt højre ”med monarkisk og junkeragtigt præg” bidrog til
mere ”kampglad” arbejderbevægelse
-en imponerende lederskikkelse i form af Branting
Land C
-senere men hurtigere industrialisering
-arbejderklasse uden klassetraditioner
-industri med vandkraft, skovbrug og fiskeri
-de borgerlig liberale var dominerende
i politik
-Arbeiderpartiet er et oppositionsparti, intet samarbejde med borgerlige partier
- i 1911 opstod en radikal syndikalistisk inspireret strømning, som krævede partiet forankret i det faglige
-akademikere og til dels teori spillede en betydelig rolle
-ingen fagpolitisk centralisering, stærke lokale traditioner
Hvilke lande er der tale om?
Foto: 1.Maj 1890 i Sundsvall
" 8 timers arbejde, 8 timers frihed, 8 timers hvila".
Litteratur:
Gerd Callesen:
https://denstoredanske.lex.dk/Sverige_-_fagbevægelse.
https://denstoredanske.lex.dk/Norge_-_fagbevægelseKnud Knudsen, Dansk arbejderbevægelse -de første hundrede år, 2022