Julekalenderen er slut

Med en 12-14 timers arbejdsdag er der ikke overskud af tid og kræfter til meget andet. Sådan var forholdene for arbejderne, da Marx omkring midten af 1800-tallet lavede sine analyser af det kapitalistiske samfund. Han påpegede derfor, at en ”afkortning af arbejdsdagen er en grundbetingelse” for udviklingen af kultur og legemskultur i arbejderklassen. Nedsættelsen af arbejdstiden var da også fra starten af et af den danske arbejderbevægelses centrale krav. Men det gik langsomt. Først i 1919 lykkedes det, at tilkæmpe sig den længe krævede 8-timers arbejdsdag.
 I slutningen af 1880’erne dannedes de første danske arbejderidrætsforeninger. Atletik, fodbold og cykling var de foretrukne sportsgrene. En del af dem var knyttet til bestemte fag. På nær Arbejdernes Idrætsklub AIK (1895), som fra 1919-20 fik søsterklubber rundt i landet, var det mest et københavnerfænomen.
 I 1920’erne begyndte Socialdemokratiet at interessere sig mere for kulturpolitik, herunder arbejdersport, og dens (ideologisk) dannende betydning. Der blev bl.a. oprettet Arbejdernes Oplysningsforbund, Arbejdernes Teater, Arbejderhøjskoler og i 1929 Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI). I sin bog Arbejderkultur (1932) gør Julius Bomholt sig til fortaler for en selvstændig arbejderkultur, som gør arbejderklassen fri af borgerskabet. Ligesom den grundtvigianske bondekultur havde selvstændiggjort bondeklassen i forhold til godsejerne.
Efter dannelsen af DAI indmeldte der sig en række nyoprettede arbejderklubber, som var mere politisk radikale. Hvilket ændrede DAI fra at være en interesseorganisation til at blive klassekampsorganisation.
I løbet af 1930’erne skiftede Socialdemokratiet inkl. Bomholt kurs. Selvstændige klasseorganisationer, som nu blev kaldt isolationspolitiske, skulle undgås, hvor det var muligt. Partiet skulle være et folkeparti, som var til stede og vandt tilhængere bredt i samfundet. I overensstemmelse hermed hed det kulturpolitiske program anno 1938, redigeret af Bomholt, Kulturen for folket.

I 1934 fik Socialdemokratiet et nyt arbejdsprogram, som betonede partiets nye kurs. Hvad hed programmet?


Foto: Dansk Arbejder Idrætsforbund - DAI. Arbejdersportens 1. Kredsdag i København 1932.

 Litteratur og link:

https://denstoredanske.lex.dk/arbejderidræt https://www.arbejdermuseet.dk/viden-samlinger/arbejderhistorien/plads-til-os-alle/lys-land-arbejderk... Ove Korsgaard, Kampen om kroppen. Dansk idrætshistorie gennem 200 år, 1997.