Julekalenderen er slut

Lørdag 9. december
Samlebånd og rationalisering
Samlebånd og rationalisering
I arbejderbevægelsen var der blandede holdninger til den rationaliseringsbølge, som efter 1945 rullede ind over mange arbejdspladser. Socialdemokratiets samtidige sporskifte fra omfordelingspolitik til en mere vækstorienteret strategi indebar et positivt syn på produktivitetsfremmende foranstaltninger. Den økonomiske vækst sås som forudsætning for indfrielsen af partiets velfærdspolitiske målsætninger. Og i fagbevægelsen kom lederne inspirerede hjem efter at have studeret produktivitetsforøgelse i USA. Længere nede i fagforeningshierarkiet og blandt medlemmerne var holdningen mere forbeholden. Manden med stopuret, tidsstudieeksperten, blev for mange symbolet på rationaliseringens skyggesider: opskruning af normalhastighed og produktionsmål efterhånden som arbejderne blev hurtigere, ensidigt belastende bevægelsesmønster, monotoni m.m.
 Den mest kendte konflikt om spørgsmålet var da 500 overvejende kvindelige arbejdere på Philips i 1954 strejkede i protest mod fyringen af en kollega, som ikke kunne leve op til de tidsstuderede produktionsmål ved samlebåndet. Strejken fik stor opbakning fra arbejdspladser i hele landet.
 Rationalisering og samlebåndsproduktion var ikke et totalt fraværende fænomen i Danmark.Tilbage i 1919 havde Ford Motor Co. etableret deres skandinaviske hovedafdeling i Danmark. Og i 1924 lagde Generel Motors deres første samlefabrik uden for USA her i landet. Ved indvielsen af Fords moderne samlebåndsanlæg i 1924 talte bl.a. socialdemokraterne Stauning og borgmester Jens Jensen, som mente at den moderne produktionsform ville give konkurrencedygtige varepriser og kunne forbedre arbejdernes vilkår i form af bl.a. kortere arbejdstid.
Smede- og Maskinarbejderforbundets formand Johs. Kjærbøl var på linje med Stauning, mens Skotøjsarbejderforbundets formand N.J. Larsen tilhørte de kritiske. Han så samlebåndet som en måde til, med matematisk beregnet nøjagtighed, at pine det maksimale arbejde ud af arbejderne. Hvilket kun unge kunne klare, mens de udslidte ville blive kasseret.

De første bevægelige samlebånd -kombineret med normhastighed og akkordløn- blev udviklet på Henry Fords Bilfabrik omkring 1908-13.
Men hvor havde Ford fået inspirationen til samlebåndet fra? 


Litteratur og link

https://industrimuseet.dk
https://videnskab.dk/teknologi/gav-danmark-en-hovedrolle-i-fords-bil-eventyr-her-er-historien-om-sam... 
Knud Knudsen, Dansk Fagbevægelse -de første hundrede år, 2022 

I arbejderbevægelsen var der blandede holdninger til den rationaliseringsbølge, som efter 1945 rullede ind over mange arbejdspladser. Socialdemokratiets samtidige sporskifte fra omfordelingspolitik til en mere vækstorienteret strategi indebar et positivt syn på produktivitetsfremmende foranstaltninger. Den økonomiske vækst sås som forudsætning for indfrielsen af partiets velfærdspolitiske målsætninger. Og i fagbevægelsen kom lederne inspirerede hjem efter at have studeret produktivitetsforøgelse i USA. Længere nede i fagforeningshierarkiet og blandt medlemmerne var holdningen mere forbeholden. Manden med stopuret, tidsstudieeksperten, blev for mange symbolet på rationaliseringens skyggesider: opskruning af normalhastighed og produktionsmål efterhånden som arbejderne blev hurtigere, ensidigt belastende bevægelsesmønster, monotoni m.m.
 Den mest kendte konflikt om spørgsmålet var da 500 overvejende kvindelige arbejdere på Philips i 1954 strejkede i protest mod fyringen af en kollega, som ikke kunne leve op til de tidsstuderede produktionsmål ved samlebåndet. Strejken fik stor opbakning fra arbejdspladser i hele landet.
 Rationalisering og samlebåndsproduktion var ikke et totalt fraværende fænomen i Danmark.Tilbage i 1919 havde Ford Motor Co. etableret deres skandinaviske hovedafdeling i Danmark. Og i 1924 lagde Generel Motors deres første samlefabrik uden for USA her i landet. Ved indvielsen af Fords moderne samlebåndsanlæg i 1924 talte bl.a. socialdemokraterne Stauning og borgmester Jens Jensen, som mente at den moderne produktionsform ville give konkurrencedygtige varepriser og kunne forbedre arbejdernes vilkår i form af bl.a. kortere arbejdstid.
Smede- og Maskinarbejderforbundets formand Johs. Kjærbøl var på linje med Stauning, mens Skotøjsarbejderforbundets formand N.J. Larsen tilhørte de kritiske. Han så samlebåndet som en måde til, med matematisk beregnet nøjagtighed, at pine det maksimale arbejde ud af arbejderne. Hvilket kun unge kunne klare, mens de udslidte ville blive kasseret.

De første bevægelige samlebånd -kombineret med normhastighed og akkordløn- blev udviklet på Henry Fords Bilfabrik omkring 1908-13.
Men hvor havde Ford fået inspirationen til samlebåndet fra? 


Litteratur og link

https://industrimuseet.dk
https://videnskab.dk/teknologi/gav-danmark-en-hovedrolle-i-fords-bil-eventyr-her-er-historien-om-sam... 
Knud Knudsen, Dansk Fagbevægelse -de første hundrede år, 2022 

Dagens præmie


To vindere vinder hver 2 fribilletter til Industrimuseet i Horsens.
Sponsoreret af Industrimuseet.

Ups, du mangler et obligatorisk felt markeret med rødt.

Lågen er lukket

Rigtigt svar: Fra Chicagos slagtehuse, hvor dyrene blev ført rundt gennem slagterihallen hængende på skinner i loftet.


Konkurrencevilkår

- Vinderen vil blive trukket tilfældigt baseret på indsendte svar.
- Vinderne vil blive kontaktet via e-mail.
- Hvis de påkrævede oplysninger er registreret forkert, vil præmien gå tilbage i en ny lodtrækning.
- Deltagelse i konkurrencen er gratis og der er ingen købsforpligtelser.
- Deltagelse i konkurrencen er tilladt for enhver der har en gyldig email og er 16 år eller ældre på tidspunktet for registreringen.
- Deltageren accepterer at den registrerede email vil blive gemt og kan behandles og anvendes i forbindelse med information om konkurrenceafholders produkter og tjenester på et senere tidspunkt.

Vilkår